Handels – og leveringsbetingelser

Her kan du læse om vores handelsbetingelser inkl. levering, reklamation, fortrydelse og markedsføring


SÅDAN ER BETINGELSERNE, NÅR DU HANDLER HOS JULETRÆ.DK

Information
Juletræ.dk er ejet og drevet af juletræ.dk Aps

Personlige oplysninger
Juletræ.dk beskytter dine personlige oplysninger og overholder nøje databeskyttelsesloven (GDPR). Du kan læse mere i vores privatlivspolitik

Ophavsret
Vi ejer indholdet på vores hjemmeside juletræ.dk. Det gælder produktbilleder, tekst, grafisk materiale, webgrafik og andre data. Materialet er beskyttet af “lov om ophavsret” og “intellektuel og industriel ejendomsret”. Hvis nogen bruger vores materiale fra hjemmesiden uden at have aftalt det med os eller uden at have fået vores skriftlige godkendelse, straffes vedkommende efter den gældende lovgivning. Juletræ.dk ejer ikke webikoner og fonte. De bliver nemlig stillet gratis til rådighed via WordPress.

Bestilling
Når du bestiller varer på juletræ.dk, tilføjer du de ønskede varer til hjemmesidens indkøbskurv. Fra indkøbskurven ledes du videre gennem bestillingsprocessen, hvor du indtaster dine kunde- og betalingsoplysninger. Når du bekræfter din bestilling, vil en kvittering for bestillingen automatisk blive sendt til din oplyste e-mailadresse. Når en af juletræ.dk’s medarbejdere har godkendt ordren, udsendes en ordrebekræftelse til samme e-mailadresse.

Priser
Alle priser er inkl. 25 % moms og bliver vist i danske kroner. Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte varer, afgiftsændringer, valutaændringer og force majeure. Priserne er kun gældende i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

Betalingsmetoder

  1. Betalingskort
    Betaling med Dankort, Visa/Dankort, VISA, Mastercard, Visa Electron, Maestro, JCB Cards sker via en sikker forbindelse. Indtastede kortoplysninger krypteres med SSL-kryptering. og kan ikke læses af andre. Betaling skal ske på forhånd via dankort eller VISA/dankort. Når du har godkendt din ordre på hjemmesiden, vil du blive sendt videre til en krypteret server, hvor selve betalingen sker. Der vil aldrig blive trukket et større beløb end det, du godkender ved købets gennemførelse. De data, du sender i forbindelse med køb via Dankort, bliver krypteret via SSL, og det er kun Pensopay, der kan læse dem. Hverken juletræ.dk eller andre har mulighed for at læse de sendte data. Ved køb af store træer over 4 meter, hvor der er behov for kranbil, beregnes særskilt fragt, som er jævnfør faktura fra fragtfirmaet.
  2. MobilePay fra Danske Bank
    Betaling med MobilePay foregår via mobiltelefonen, og du slipper dermed for at skulle indtaste kortoplysninger. Du betaler ved at skrive det mobiltelefonnummer, der er tilmeldt MobilePay, i betalingsvinduet. Du modtager derefter en betalingsanmodning direkte på din mobiltelefon. Når du har godkendt anmodningen, gennemføres handlen, og en kvittering vises på skærmen.
  3. Betaling med elektronisk fakturering (ean-nummer)
    Alle offentlige virksomheder med EAN-nummer kan bestille og betale via det offentlige digitale netværk – du skal blot oplyse korrekt EAN-nummer under bestillingsprocessen.

    Faktura udsendes særskilt til institutionen via det offentlige net.

Levering
Alle varer sendes med et eksternt fragtfirma. Forsendelsesomkostninger er gratis for kunder. Varer, der er på lager, vil normalt blive leveret i den ønskede leveringsuge. Er varen ikke på lager, må du regne med en leveringstid på op til 10 hverdage. Når varerne sendes afsted, udsender vi en leveringsbekræftelse via e-mail.

  • Levering uden kvittering: Hvis du har valgt, at varen må leveres uden kvittering, overtager du selv ansvaret for din leverance på det tidspunkt, hvor ordren leveres på det aftalte sted. Der er ingen forsikring eller garanti ved bortkomne leverancer – heller ikke, hvis ordren er leveret på forkert adresse som følge af forkert oplyste adresseinformationer
  • Levering med kvittering: Hvis du ikke har valgt, at varen må leveres uden kvittering, får du ansvaret for leverancen på det tidspunkt, hvor du kvitterer for modtagelsen. Bemærk: Er det ikke muligt at få en kvittering for modtagelsen, returneres leverancen til juletræ.dk, og ordren annulleres automatisk

Alle leverancer i etageejendomme sker til den nærmeste hoveddør på gadeniveau med mindre, du har tilkøbt at varen skal bæres op. Du kan ikke forvente, at chaufføren går indenfor med varerne uanset ejendommens beliggenhed med mindre, andet er aftalt eller annonceret i et evt. specialtilbud.

Afhentning efter jul
Har du bestilt afhentning af juletræ, vil dette ske på den dato, du vælger under bestillingsprocessen. Du vil herefter ikke modtage yderligere besked. Det brugte juletræ eller pottetræ skal placeres ved skel eller førstkommende hoveddør på gadeniveau uden pynt og senest kl 8:00 om morgenen.

Hvis du ikke opfylder kravene for dato og placering af dit brugte juletræ, bortfalder retten til afhentning uden yderligere kompensation.

Markedsføring
Du modtager kun vores nyhedsbrev eller anden markedsføring, hvis du aktivt har tilmeldt dig under bestillingsprocessen eller på selve https://www.juletræ.dk/. Du modtager samtidig kun markedsføring af produkter og tjenesteydelser på den e-mailadresse, du oplyste ved bestilling. Hvis du ønsker at framelde dig denne gratis service, skal du oplyse det i kommentarfeltet under bestillingen. Juletræ.dk udsender aldrig SPAM eller irrelevante tilbud – ved tilmelding af nyhedsbrev, sendes der maks. 4 relevante tilbud på et år.

Fortrydelse
Fortryder du et køb hos juletræ.dk, giver vi dig naturligvis dine penge tilbage jf. købeloven.

Bemærk: Du kan ikke bruge din returret på forgængelige varer eller på B2B-handler.

Sådan anvender du fortrydelsesretten:

  1. Send en tydelig meddelelse om din fortrydelse via kontaktformularen senest 14 dage efter, du har modtaget din vare
  2. Send derefter varen retur senest 14 dage efter, du sendte meddelelse om fortrydelsen. Returnér i original emballage til:

Juletræ.dk ApS
Gruevej 4
6630 Rødding

Dine rettigheder:

  • Du skal som udgangspunkt have alt det, du har betalt, retur
  • Juletræ.dk skal returnere pengene på samme måde, som du betalte

Du skal altid:

  • kunne bevise, at meddelelsen om fortrydelse er afsendt
  • kunne bevise, at varen er returneret (fx med post-kvittering)
  • betale returforsendelsen

Juletræ.dk kan:

  • fratrække ekstraomkostninger for at sende af varen, hvis du ved købet selv har valgt og bestilt en dyrere forsendelsesform, end den vi tilbød
  • fratrække penge, hvis varens værdi er forringet – fx hvis den er skadet eller bærer præg af at have været brugt udover det, man kan forvente, når man kigger på en vare i en butik

Reklamation
Vi giver 2 års reklamationsret på alle produkter. Det er altså ikke en garanti, men der kan være tale om en udvidet garanti fra producentens side. Forgængelige varer såsom træer, jf. §7 i forbrugeraftaleloven, er undtaget for reklamationsretten.

Ønsker du at reklamere over et produkt, som du mener er defekt, beder vi dig venligst rette henvendelse til: Kontakt

Lav en fyldig forklaring af problemet, så ser vi på din sag lige med det samme! Du skal reklamere inden for rimelig tid, når du opdager fejlen. Ifølge købeloven er det inden for to måneder.

Bemærk, at du skal reklamere med det samme, hvis varen er blevet skadet under transporten. Ellers bortfalder din garanti jf. købeloven.

Sådan bruger du din reklamationsret:

  • Kontakt juletræ.dk ApS, som vi har beskrevet det overfor
  • Send varen (inkl. kopi af fejlbeskrivelsen) tilbage, når vi har godkendt returneringen, Gør det i en forsvarlig indpakning til:

Juletræ.dk ApS
Gruevej 4
6630 Rødding

  • Juletræ.dk undersøger nu varen. Vi tilbyder omgående en reparation eller ombytning, hvis varen er defekt. Vi returnerer naturligvis den reparerede eller ombyttede vare uden yderligere omkostninger for dig
  • Hvis vi ikke kan konstatere en regulær fejl eller defekt på produktet, returnerer vi din vare mod et servicegebyr på DKK 200 inkl. moms til dækning af udgifter ved sagens behandling samt fragtomkostninger
    b.src = "https://snap.licdn.com/li.lms-analytics/insight.min.js"; s.parentNode.insertBefore(b, s);})();